Statusrapporten

I praksis vil det primært sige hvad der vigtigt, nødvendigt og tilstrækkeligt for at myndighed kan træffe så kvalificerede afgørelser som muligt. For så vidt angår handleplansmålene, det vil jo sige de indsatsmål man som tilbud er bestilt til og betalt for at arbejde med, så har myndighed jo en berettiget forventning om et feedback på, hvorledes målene er blevet konkretiseret og omsat til praktisk pædagogisk arbejde; hvilke udfordringer har der været undervejs, hvor langt man er kommet og hvad man anbefaler fremadrettet.

​

Jo klare ens feedback er, desto større er muligheden også for, at man selv kan være med til at definere næste års handleplan, så den bedst muligt matcher borgerens nærmeste udviklingszone. Derfor: skriv kort, struktureret og præcist. Undgå upræcise formuleringer, for mange ”sansninger”, følelser, personlige anskuelser etc. 

​

Det mudrer bare billedet. Billedlig talt: Hvis ikke borgerens ferie har haft vigtig betydning for hans udvikling eller tilstand i øvrigt, så lad være med at bruge din tid og anslag på at skrive det og dermed myndigheds tid på at skulle læse det.​

Kontakt os →

 Hvis borgeren er blevet bedre til noget, så beskriv det, så man forstår hvad det betyder i praksis. Ordet ”bedre” uden at det er sat ind i en konkret sammenhæng er bare elastik i metermål, ingen ved reelt hvad det betyder.

​

Og husk – at sandsynligheden for at statusrapporten bliver læst til ende er omvendt proportional med længden af rapporten. Jo bedre planlagt og forberedt den, desto (betydelig meget) nemmere er det også at skrive en statusrapport, der ikke er baseret på enkelte medarbejderes hukommelse eller fortolkning.

​

Og et lille aber dabei mere – kvaliteten af statusrapporten, tid der indgår i at skrive den – og læse den – er direkte afhængig af kvaliteten af den løbende dokumentation. Den faglige kvalitet af rapporten er essentiel for anbringelsesstedets arbejdsbetingelser og dermed også for brugerens tarv og udviklingsmuligheder.​