I praksis vil det primært sige hvad der vigtigt, nødvendigt og tilstrækkeligt for at myndighed kan træffe så kvalificerede afgørelser som muligt. For så vidt angår handleplansmålene, det vil jo sige de indsatsmål man som tilbud er bestilt til og betalt for at arbejde med, så har myndighed jo en berettiget forventning om et feedback på, hvorledes målene er blevet konkretiseret og omsat til praktisk pædagogisk arbejde; hvilke udfordringer har der været undervejs, hvor langt man er kommet og hvad man anbefaler fremadrettet.
Jo klare ens feedback er, desto større er muligheden også for, at man selv kan være med til at definere næste års handleplan, så den bedst muligt matcher borgerens nærmeste udviklingszone. Derfor: skriv kort, struktureret og præcist. Undgå upræcise formuleringer, for mange ”sansninger”, følelser, personlige anskuelser etc.
Det mudrer bare billedet. Billedlig talt: Hvis ikke borgerens ferie har haft vigtig betydning for hans udvikling eller tilstand i øvrigt, så lad være med at bruge din tid og anslag på at skrive det og dermed myndigheds tid på at skulle læse det.